Respekt for naturen
At BioItalia har respekt for naturen betyder, at vi kun handler med biodynamiske produkter. For os er økologi en selvfølge, men respekt for naturen handler om mere end det. Det handler også om bæredygtig produktion, brug af vedvarende energi og opmærksomhed på biodiversitet. Det handler kort sagt om det fælles mål, vi alle har: En grønnere fremtid!
At drikke vin er som at nyde et velskænket glas af naturen. Som at tage en mundfuld af solen, der med hver en stråle har præget sukkerindhold og aroma i den enkelte drue og dermed påvirket årets høst og årets vin. Alle vine er således forskellige, præget af naturens og klimaets påvirkning. Derfor bør vin heller ikke påvirkes af sprøjtegifte, pesticider og andre tilsætningsstoffer. I stedet bør vin dyrkes med fuldt fokus på økologi, klima og biodiversitet.
Det er fundamentet og tankegangen hos BioItalia.dk, hvor vi har håndplukket de allerbedste økologiske vine fra pragtfulde Italien. Ikke kun, fordi det er vigtigt for klodens fremtid, men bestemt også, fordi naturligheden kan smages i vinene, og fordi indholdet af de sunde antioxidanter er højere i økologiske druer i forhold til de konventionelt dyrkede. Et ædelt produkt som vin fortjener respekt.
Vi har valgt Italien, fordi vi elsker landet og for at sikre en mangfoldighed i vores udvalg, hvor vi kommer rundt i alle kroge af smage, finesser, detaljer og unikke historier fra både små og store vingårde. Intet europæisk land har en vinkultur med så stor mangfoldighed og forskellighed som Italien. Hvert område, hver region, hver by – har sine egne unikke vine.
Samtidig har Italien en af Europas skrappeste kontrolprocedurer af økologiske vine. Udover at vinene er økologiske, kan de også være klassificeret som Vegan, More than Green, eller Demeter. Dette er anført med symboler under hver enkelt vin, og du kan få en forklaring på symbolerne ved at klikke HER!
Og ja – så har vi i øvrigt også en række lækre italienske økologiske specialiteter – perfekt ledsager til vores vine.
Velkommen til BioItalia.dk
Naturligvis…