De første skrifter der omhandler Amastuola's historie er helt tilbage fra det 15. århundrede, så der er en lang historie bag dette fantastiske sted.
Montanaro familien har ejet stedet siden 2003 og i den periode er der sket utrolige forandringer.
Det var oprindelige et område, hvor man hovedsageligt gik ind for olivendyrkning og når man idag kører af grusvejen op til resortet, får man en fornemmelse af fortiden. Stedet er omgivet af over 700 år gamle oliventræer, der giver tanker om en mytologisk troldeskov.
Amastuola resortet er højt beliggende i området - nærmest majestætisk knejsende med en fantastisk udsigt over området. Middelhavets azurblå vand skimtes i det fjerne. Vi er den sydligste del af Italien - "Puglien" eller "støvlehælen" som provinsen også bliver kaldt.
Gennem de seneste år, er der sket en fantastisk renovering af stedet, med indretning af unikke værelser, hvor du kan opleve fortid og nutid der mødes, med mulighed for samtidig nydelse af spændende vine og fantastisk gastronomi.
Selv vinmarkerne er specielle, da de er beplantet i bølger for at opnår en bedre soleksponering til druerne.
Den altoverskyggende drue er Primitivo - også kaldet Zinfandel under andre himmelstrøg - områdets store lokale druesort, men der er også flere andre spændende varianter af rødvins druer samt delikate hvidvins druer.
Det er et område med utrolig meget sol og varme, der giver aromatiske fyldige vine - super velegnet til det noget køligere klima her i landet.
Gå selv på opdagelse, i Amastuola´s eget univers:
https://www.amastuola.it/en/